Forhøjet blodtryk
Forhøjet blodtryk er en medvirkende årsag til mange af de hyppigste sygdomme i Danmark. Det er sygdomme som ofte vil kunne undgåes hvis blodtrykket normaliseres. Så et for højt blodtryk skal man have gjort noget ved.
Et blodtryk over 140/90 er altid for højt.
Nogle har kun behov for at blive set en gang årligt ved en lægelig årskontrol. Andre skal kontrolleres hyppigere, dette gælder specielt hvis man er ældre eller har andre lidelser samtidigt. Det er typisk her nogle af kontrollerne med fordel vil kunne foregå ved sygeplejerske eller laborant. Før årskontrol skal du altid have taget en blodprøve først, nogle dage i forvejen.
Er du i tvivl om hvor højt dit blodtryk er, så få en tid ved sygeplejersken eller laboranten til tjek.
Er du allerede kendt med forhøjet blodtryk, bør du mindst en gang årligt have kontrolleret blodprøver og blodtryk ved din læge.